Taylorisme

Taylorisme eller Scientific management er betegnelsen for en metode til planlægning af produktionen under industrialiseringen Den blev introduceret af Frederick Winslow Taylor i 1903 i en lille bog Shop Management, som i 1911 blev fulgt op af bogen The Principles of Scientific Management.

Formålet med tilgangen er at finde den optimale metode til at opnå et givet mål. Et af flere midler var tids- og bevægelsesstudier, hvorved man kunne skære al unødvendig fysisk bevægelse væk fra de konkrete arbejdsgange. Denne form for opgaveorienteret optimering af arbejdsgange er i dag slået fuldkommen igennem som en naturlig del af arbejdsplanlægning specielt i forbindelse med ufaglært arbejde som samlebåndsarbejde, rengøring og fastfood etablissementer.^{[kilde mangler]}

Taylorisme nævnes ofte sammen med fordisme fordi den blev knyttet tæt til metoderne i masseproduktionen i den samlebåndsindustri, som Henry Ford havde så stor succes med at gennemføre. Taylors egen betegnelse for tilgangen var scientific management.

Tankegangen i Taylorismen er industriel; mennesket bliver hurtigt reduceret til en maskine, dvs. et sæt af funktioner, som man kan manipulere efter (forretningsmæssig) forgodtbefindende. En fuldkommen gennemførelse af taylorske principper er den sikre vej til ensidigt gentaget arbejde med alle de komplikationer, og den ineffektivitet, det vil føre med sig.^{[kilde mangler]}

Taylor så dog selv sin scientific management som en metode, der både var optimal for ledelsen og arbejderne. Dette skyldes, at metoden bygger på objektive (altså videnskabelige) studier af arbejdet. På denne måde kunne det objektivt fastsættes, hvad man kunne forvente af arbejderen, og hvad en passende betaling var. Derved blev både virksomhedens profit og arbejderens indtægt sikret på bedste vis, hvilket Taylor så som det bedste grundlag at skabe tilfredshed for både ledelse og arbejder. Når alle således kunne se, at arbejdet var tilrettelagt på den objektivt eneste ordentlige måde, var alle grunde til konflikter mellem ledelse og arbejdere udryddet.

I praksis var scientific management dog ofte årsag til konflikter, fordi ledelsen pressede arbejderne for hårdt og således forbrød sig mod princippet om en fornuftig sammenhæng mellem arbejdsindsats og løn. Konflikter, som bl.a. psykologen George Elton Mayo forsøgte at løse med grundlæggelsen af Human Relations Management.

Taylorisme er egentlig både et forkert og et upræcist ord at benytte. For det første kaldte Taylor selv ikke sine idéer for taylorisme. For det andet er meget af det, som senere er blevet kaldt "taylorisme" meget fjernt fra det, som Taylor selv stod for. Således ville han nok ikke have acceptere alt det, som Harry Braverman i sin kritiske bog fra 1978, "Arbejde og monopolkapital" tillagde ham. Taylorisme var på den tid nærmest blevet et begreb for en hensynsløs brug af rationalisering.

Ifølge Taylor selv (ifølge hans Shop Management) skulle et fuldkomment system baseret på den videnskabelige metode opfylde fem kriterier: 1) Der skulle ske nogle tekniske og organisatoriske forbedringer på forhånd, f.eks. et nyt bedre maskineri, regnskabssystem eller lagerrum. 2) Der skulle være en planlægningsafdeling 3) Der skulle være funktionelle formænd 4) Tidsstudier og endelig 5) Et nyt lønsystem.

Hvis man følger disse Taylors egne krav til et fuldkomment system, var der i mange år meget få virksomheder, der opfyldte betingelserne. Måske var der i Taylors levetid kun 5-6 i hele verden.